Hvordan samler man en vandpibe?
Opslået af Vandpibe Hjælp d.
Velkommen til alle vandpibe entusiaster og de kommende vandpibe rygere.
De næste 2-3 indlæg her på bloggen vil spole tilbage i tiden, hvor din viden indenfor vandpiben lige var begyndt at spirre. Jeg vil i de næste par indlæg vende tilbage til de basale ting, såsom navne på forskellige dele i en vandpibe, hvordan man sammensætter dem og til sidst hvordan man forbereder vandpiben og ryger på den. Så kort sagt vil vi skrive nogle vandpibe guide.
Dette er så første del, hvor jeg vil snakke om, hvad de forskellige dele på din vandpibe hedder.
Når du køber en vandpibe, så får du:
Selve vandpiben, denne hedder også en "stem" på engelsk eller "røre" på dansk. Det er kernen, hvor alle dine dele som medfølger til vandpiben skal sidde i.
Vasen, denne putter man i bunden af sin vandpibe, hvor der stikker et langt rør ud, også kaldet "downstem". Man benytter den medfulgte pakning til at sikre en tæt forbindelse. OBS: Det ville være en god ide at putte din vase pakning ned i varmt vand i et stykke tid så den bliver lettere at arbejde med. Det kan godt være en udfordring at putte din stem på vasen, hvis den er ny og tør.
Askebakken, denne putter man på den anden ende, altså toppen af vandpiben. En askebakke er nyttig, når man skal aske sine kul eller rykke rundt på dem.
Hovedet, dette sættes på toppen af vandpiben. Her bruges den mellemstore pakning, igen for at sikre en tæt forbindelse.
Slangen, denne sættes i den sidste port som hedder slange porten eller "hose port" på engelsk. Her bruger du så den sidste pakning til at sikre at den er lufttæt, samt, at slangen ikke falder ud.
Til sidst får du også en tang med til at kunne rykke rundt på dine kul. Prøv ihvertfald ikke at gøre det med hånden... ?.
Følg med i næste indlæg hvor jeg vil snakke om forberedelsen af vandpiben.
Del dette opslag
- Tags: vandpibe, vandpibe basis, vandpibe guide, vandpibe hoved, vandpibe opsætning, vandpibe pakninger, vandpibe rør, vandpibe slange